Superdry kopier solgt i danske butikker

Skrevet den

To danske virksomheder er ved Sø- og Handelsretten blevet dømt for at sælge falske Superdry T-shirts på nettet og i fire Knock Outlet butikker i Holstebro, Kibæk, Spjald og Varde. Sø- og Handelsretten fik under sagen fremlagt erklæringer fra SuperGroup, som konkluderede at de solgte T-shirts var falske og fik selv mulighed for at sammenligne de mulige kopier med originale Superdry T-shirts. Sø- og Handelsretten konkluderede herefter, at de solgte T-shirts var varemærkeforfalskede og dømte de to virksomheder til at betale kr. 25.000 i erstatning, at udlevere restlageret til destruktion og at offentliggøre dommen på virksomhederne hjemmesider.

Dommen viser endnu en gang at man skal passe på, når man køber mærkevarer billigt, da der kan være tale om kopivarer. “If is seems to good to be true, it probably is.”

Du kan læse hele dommen her.