Style Butler Copenhagen konkurs

Skrevet den

Sø- og handelsretten har taget Style Butler Copenhagen A/S under konkursbehandling. Det er sket ved et skifteretligt dekret af 27. november 2012. Både aktiviteter, lager og flere medarbejdere fra boet er imidlertid flyttet over i et nyt selskab med nye investorer; Style Butler A/S, hvorfra alle Style Butler Copenhagen A/S’ kunder serviceres uændret, oplyser wholesale manager Heidi Svarre.

Det betyder, at forårsordrerne vil blive leveret planmæssigt som aftalt og at kunderne ikke vil opleve nogen forskel i forhold til, hvordan de blev serviceret i det gamle selskab, lover Heidi Svarre.

De nye investorer, parret Mads og Susanne Pilgren, har tidligere med success opbygget en kæde af Matasbutikker i københavnsområdet, påpeger Style Butlers bestyrelsesformand Jesper Halle.