steve-jobs-diaporama

”Steve Jobs” registreret som varemærke

Skrevet den

En tyrkisk tøjproducent har ifølge engelske nyhedsblogs, tilsyneladende fået registreret varemærket ”Steve Jobs” for vareklasserne; tøjproduktion og tekstiler. Hensigten er, at producere og sælge den sorte høj halsede bluse, som var kendetegnet for Apple-geniet. Registreringen er efter sigende blevet godkendt hos den tyrkiske varemærkeenhed.

Apple er dog kendt for at være stærkt beskyttende overfor sit brand og alt forbundet med det, så sagen slutter formentlig ikke her. I 2011 lykkedes det Apple at stoppe lanceringen af ​​en Steve Jobs action figur, komplet med højhalset og iPad mini og i sidste måned fik selskabet varemærkebeskyttet indretningen af ​ ”Apple Stores”, efter en række efterligninger af de originale butikker blev opdaget (og straks lukket ned) i Kina.