blade

Reklamer må ikke fremstå som artikler

Skrevet den

 

Reklamer skal klart kunne identificeres som reklame – ellers er det i strid med markedsføringsloven. Det har Forbrugerombudsmanden fået Retten i Lyngbys ord for i en ny dom, hvor en udgiver af et husstandsomdelt gratisblad stod bag en række redaktionelle rosende artikler om varer, som han selv forhandlede. Bladet udkom i et oplag på 1. mio. eksemplarer og blev omdelt til villaer og rækkehuse i hele Danmark. 

Retten i Lyngby fandt, at reklamerne i bladet gav indtryk af at være journalistisk bearbejdet, og at det ikke var tilstrækkelig tydeligt angivet, at der var tale om reklamer.  Den tiltalte blev derfor bl.a. dømt for overtrædelse af markedsføringslovens § 4 og pådømt at betale en bøde på kr. 30.000.

– Jeg er meget tilfreds med dommen, som fastlægger, hvornår noget klart må opfattes som reklame. Det er afgørende for læsere af et blad mv., at man tydeligt kan skelne mellem journalistisk bearbejdet indhold og reklame, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Læs mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.