3d-printed-shoes

Patenter risikerer at bremse 3D print

Skrevet den

3D print er af nogle eksperter spået til at blive et endnu større teknologisk gennembrud end internettet – også når det kommer til mode. Det er svært at forestille sig, men nogle har dog set potentialet og forsøger nu at få patenter på grundlæggende teknologier for 3D print. Herved vil de nemlig kunne forhindre andre I at benytte teknologien eller tjene gode penge på licenser.

For at undgå netop dette scenarium – som vil kunne bremse både konkurrencen og udviklingen indenfor 3D print – er flere organisationer, herunder Electronic Frontier Foundation (EFF) og Cyberlaw Clinic ved Harward Law School, begyndt at overvåge patentansøgninger og indgive indsigelser mod for brede patentansøgninger vedrørerde 3D print. Dette gør de ved at fremlægge information om tidligere kendt teknologi, som gør, at patentet ikke kan opnås.

For de nysgerrige er her eksempler på to patentansøgninger, som EFF og Cyberlaw Clinic lige nu bekæmper: 12/687,996 og 13/043,876.

Men selvom EFF og Cyberlaw Clinic gør et stort stykke arbejde, så vil der blive udstedt patenter vedrørende 3D print og vi må blot håbe på, at patenterne ikke forhindrer en udbredelse af den bedste og billigste 3D teknologi til forbrugerne.