facebook-logo

Nye regler for Facebook konkurrencer

Skrevet den

Facebook har ændret deres promotional guidelines, så det nu er blevet lettere at afholde (lovlige) konkurrencer på Facebook. De har nemlig fjernet kravet om at konkurrencer skulle ligge i en 3. parts applikation, og at deltagelse i en konkurrence ikke måtte være betinget af at like, dele og kommentere. Disse krav har gjort det besværligt og omkostningstungt at afholde konkurrencer på Facebook og har betydet, at mange virksomheder har afholdt sig fra at afholde konkurrencer (eller har afholdt dem i strid med reglerne). Men nu er det altså blevet lettere.

Det må man gerne på Facebook:

  • Administrere konkurrencer direkte på sin virksomheds timeline
  • Udføre konkurrencer ved at opfordre brugere til at poste direkte på virksomhedens timeline eller kommentere på/like virksomhedens posts
  • Opfordre brugere til at deltage i konkurrencer ved at sende en privat besked til virksomhedens Facebook-side
  • Anvende Facebook-likes som en stemmemekanisme i forbindelse med konkurrencer

Det må man ikke på Facebook:

  • Administrere virksomheders konkurrencer fra personlige profiler
  • Opfordre brugere til at dele indhold på deres personlige Timelines i forbindelse med konkurrencer
  • Opfordre brugere til at tagge sig selv på billeder som led i en konkurrence, hvis de ikke optræder på disse

Ønsker du at promovere din virksomhed gennem en konkurrence, må deltagelse i konkurrencen altså gerne være betinget af, at dine fans kommenterer og liker, men ikke at de deler opslaget eller siden. Betinger du konkurrencen af at de deler opslaget eller siden kommer du ikke kun i konflikt med Facebooks regler, men også med markedsføringslovens §6 om uanmodet henvendelse.

Det er et krav fra Facebooks side at alle konkurrencer indeholder en disclaimer, der fratager Facebook ethvert ansvar i forbindelse med konkurrencen.

Læs mere om reglerne her