New Balance vinder kopisag over Bestseller

Skrevet den

Højesteret har i dag stadfæstet Sø- og Handelsrettens dom fra 2010 i en sag mellem New Balance og Bestseller. Højesteret var dermed enig med Sø- og Handelsretten i, at Bestseller ved salg af skomodellerne JJ Slick og JJ Stan havde overtrådt markedsføringsloven og krænket New Balances varemærkerettigheder. Bestseller skal betale New Balance en erstatning på kr. 2,5 mio.  med tillæg af renter og sagsomkostninger.  

I dommen fra Sø- og Handelsretten kan man se billeder af de originale og de krænkende produkter. Det er rimeligt svært at se forskel.