Levi’s vinder sag om “red label”

Skrevet den

Levi Strauss har netop vundet en vigtig sag vedrørende deres “red label” varemærke. Levi Strauss havde i Tyskland anlagt sag mod et Schweizisks firma, Colloseum Holdings, fordi de solgte jeans med et firkantet rødt label påsyet den højre baglomme. Der stod ikke Levi’s på mærket.

Levi Strauss, som ejer adskillige EU varemærker, inklusiv et varemærke bestående af et rød firkantet label, gjorde gældende, at det røde mærke på Colloseums jeans ville få forbrugerne til at tro, at der var tale om Levi’s jeans. 

Colloseum gjorde på den anden side gældende, at der ingen risiko for forveksling var mellem mærkerne, da Levi Strauss ikke i EU havde solgt jeans med et rødt mærke uden at der også stod “Levi’s” på. 

Efter at have indhentet en udtalelse fra EU domstolen, fastslog den tyske domstol, at der var en risiko for forveksling mellem Levi Strauss’ “red label” varemærke og mærket på Colloseums jeans, og at Colloseum havde krænket Levi Strauss’ varemærkerettigheder ved at sælge de pågældende jeans.

Det forhold, at Levi Strauss har produceret deres “red tab” jeans siden 1873, og derved har indarbejdet det røde label gennem rigtig mange år, har uden tvivl påvirket udfaldet af sagen.