Ilse Jacobsen taber gummistøvlestrid

Skrevet den

Dansk Supermarked og Footmark ApS er blevet frifundet i en sag som påstået efterligning af Ilse Jacobsens gummistøvle RUB 2. Sø- og Handelsrettens fandt at der var en række forskelle mellem de to produkter og lagde bl.a. vægt på, at RUB 2 består af designelementer, der allerede findes i andre støvleprodukter. Sø- og Handelsretten betegnede gummistøvlen solgt af Dansk Supermarked som “en ganske almindelig standardgummistøvle med snørefront uden nævneværdig produktidentitet” og uden de designelementer, der karakteriserede RUB 2. Sø- og Handelsretten afviste desuden, at RUB 2 skulle nyde ophavsretlig beskyttelse.

Dommen er helt i tråd med retspraksis og viser, at der ved funktionsbestemte mode- og beklædningsprodukter, der består af kendte designelementer, skal en meget høj fra af lighed for at fastslå produktefterligning. Dadelværdige forhold og ond tro kan lempe kravene til produktlighed, men er der ikke sådanne forhold til stede, så skal produkterne være tæt på identiske, før der foreligger en efterligning i strid med markedsføringsloven.

Her er fotos af produkterne:

Ilse Jacobsens RUB 2                           Dansk Supermarkeds gummistøvle

ilse-jacobsen-rub2-01

 

 

 

 

 

 

 

 

Dommen kan læses her.