PANDORA-ESSENCE-JOY-CHARM

Ikke forbud mod Pandoras brug af ordet ”joy”

Skrevet den

Sø- og Handelsretten har afsagt dom i en sag anlagt af en engelsk juvelervirksomhed, P. J. Watson, mod Pandora. P. J. Watson ønskede at få nedlagt forbud mod Padoras brug af ordet “joy” i deres markedsføring af charms, da de mente at brugen udgjorde en krænkelse af deres varemærkerettigheder.  

P. J. Watson har siden år 2000 haft JOY registeret som EU-varemærket i klasse 14 for “Juvelerarbejde, smykker og similismykker; smykkesten, ædelstene og simili, ure og armbåndsure.” I 2013 introducerede Pandora et nyt koncept inden for charms-armbånd, Pandora Essence Collection, som består af armbånd, hvor der kan sættes charms på efter kundens eget valg. Hver charm repræsenterer en livsværdi og en af dem er “joy”.

Sø- og Handelsretten kom frem til, at der ikke var risiko for, at forbrugerne vil forveksle de to mærker. Begrundelsen var bl.a. at smykkerne var af meget forskellig karakter og at Pandora i sin markedsføring konsekvent har anvendt ordet “joy” sammen med Pandora og/eller Essence Collection.

Betingelserne for at nedlægge forbud var derfor ikke er opfyldt og Pandora blev frifundet.