Hvornår må man bruge betegnelsen ”Fair Trade”?

Skrevet den

Fair Trade er betegnelsen for en organiseret bevægelse og tilgang til handel, hvis mål er at hjælpe producenter i udviklingslandene til at få bedre handelsbetingelser og promovere bæredygtighed. Fair Trade bygger på principper om dialog, gennemsigtighed og respekt og betyder i praksis bl.a. at økonomisk dårligt stillede  producenter skal have en fair pris for deres varer og ikke bare den lavest mulige pris. For at sikre en bæredygtig produktion er der desuden stort fokus arbejdsvilkår og menneskerettigheder.

For at kunne bruge betegnelsen ”Fair Trade” har WFTO (World Fair Trade Organisation)  defineret 10 Fair Trade standarder, som Fair Trade organisationer og virksomheder skal forpligte sig til i deres daglige arbejde. 

1. At skabe muligheder for økonomisk dårligt stillede producenter
2. Gennemsigtighed og ansvarlighed
3. Ansvarlig handelspraksis
4. Betaling af en fair pris
5. Undgå børne- og tvangsarbejde
6. Antidiskrimination, ligestilling og foreningsfrihed
7. Sunde og sikre arbejdsvilkår
8. Kapacitetsopbygning
9. Fremme af Fair Trade
10. Bæredygtig miljøforvaltning

Hvis man ønsker at handle med Fair Trade varer skal man godkendes af Fair Trade Danmark. Der kan søges om optagelse fire gange om året, hvor udvalget mødes for at vurdere om man lever op til kravene. Hvis man godkendes evalueres virksomheden eller organisationen hvert andet år, for at sikre at standarden holdes.

Mange forveksler Fair Trade med økologi, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Fair Trade kan være alle slags varer produceret med tilladte tilsætningsstoffer og sprøjtemidler, samt overfladebehandlinger etc. Det er selve mennesket og  bæredygtig handel med belastede områder der er i fokus.

Overvejer man at forhandle Fair Trade varer findes der mere information om hvordan man søger godkendelse  på www.fairtrade.dk