Gucci vinder over Guess

Skrevet den

Gucci har i dag vundet en principel sag over Guess ved domstolen i New York. Vi har tidligere skrevet om sagen, der blev anlagt af Gucci helt tilbage i 2009. Gucci mente, at flere af Guess’ produkter gik for tæt på Guccis produkter og varemærker, og i dag gav dommeren så Gucci ret.  Dommeren tilkendte Gucci USD 4,66 mio. og nedlagte samtidig et forbud overfor Guess mod salg af de krænkende produkter. Så vi kommer nok ikke længere til at se produkter fra Guess, der i så høj grad snylter på Guccis (eller andre mærkers) goodwill og renommé.  Bedøm selv skoene på billedet – det er Guccis nederst, hvis du er i tvivl.