Et samarbejde med SKAT kan standse kopivarer

Skrevet den

SKAT har  i de seneste år haft travlt med at fange kopiprodukter.  I 2009 havde fangsten af kopivarer en værdi af 45 millioner kroner, mens den i 2010 steg til over det dobbelte til en værdi af 91 millioner kroner. Antallet af sager stiger årligt og var i 2011 på næsten 1000.

Hvis du har mistanke om at dit produkt bliver kopieret og importeret til Danmark eller andre lande i EU,  kan du få gratis hjælp af SKAT. En mulighed for at stoppe distributionen af kopivarer er nemlig ved at indlede et samarbejde med toldmyndighederne i de pågældende lande. I Danmark ligger ansvaret for sådan samarbejde hos SKAT Taskforce.

SKAT’s Task Force er en enhed, der målrettet tilbageholder og registrerer kopiprodukter, der krydser grænsen. SKAT’s Task Force samarbejder med alle EU lande om konfiskering af kopivarer og udveksler erfaringer og informationer.

For at få SKAT Tast Force til at se efter kopier af dine produkter, skal du forinden indgive en skriftlig anmodning til SKAT. Blanketter mv. findes på SKAT’s hjemmeside. Efter at anmodningen er accepteret af SKAT, så tilbageholder SKAT alle varer, som de har mistanke om krænker dit varemærke eller design. Herefter giver de besked til dig, som får mulighed for at bekræfte eller afkræfte at der er tale om kopiprodukter. Er der tale om kopier vil SKAT informerer importøren og tilbageholde varerne. Varerne vil herefter som regel blive destrueret. Du kan læse mere om samarbejdet med SKAT Task Force på Stop Piraterne.dk.

Et samarbejde med toldmyndighederne er den letteste og billigste måde at standse kopivarer på.