Copenhagen Fashion Week er skudt i gang

Skrevet den

I dag blænder modebranchen op for Copenhagen Fashion Week. Ugen hvor et kulørt leben af indkøbere, modemagasiner, stylister og modeller spreder stjernestøv og stilsans i København. Med 44 modeshow i programmet, ser denne sæson af Copenhagen Fashion Week ud til at blive den største – nogensinde.

Hvis du ikke har fået fingre i billetter til de eksklusive shows, kan du opleve Copenhagen Fashion Week fra sofaen på www.tv.copenhagenfashionweek.com, hvor du kan se ugens shows. Nogle af dem bliver live-streamet, og du kan derfor næsten være med på første række. Eller gense tidligere sæsoners show, og se interview med branchens designere, modeller, stylister mm.

Du kan også få adgang til det hele på din smartphone via www.copenhagenfashionweek.com/app. Du vil blive omdirigeret til Copenhagen Fashion Festivals gratis app. Med app’en kan du bl.a. se programmet for Fashion Festival, alle de farverige fester, samt en guide over hovedstadens bedste restauranter, butikker, mm.

Op på stillettterne og af sted, -vi ses derude…