Beskyttelse af tøj

Skrevet den

Modehusenes designere skaber nye kollektioner flere gange om året – ofte med hundredvis af styles. Mange af disse styles er glemt næste sæson, men nogle skiller sig på grund af deres enestående design. Det er ofte disse mere enestående designs, som andre vælger at kopiere.

Men kan man overhovedet komme efter dem som kopierer ens designs?

Beskyttelsen af tøj som sådan er meget begrænset. I oktober 2011 afviste Højesteret, at give den kendte Nørgaard t-shirt ”Nørgaard på Strøget no. 101.” ophavsretlig beskyttelse og slog samtidig fast, at beskyttelsen iht. markedsføringsloven er begrænset til slaviske efterligninger.  Da der var visse forskelle mellem Nørgaards t-shirt og t-shirten fra Rebecca Mode fandt Højesteret, at der ikke var tale om en overtrædelse af markedsføringsloven. Højesteret henviste bl.a. til den markedsmæssige bevægelsesfrihed og vigtigheden af at modvirke monopolisering. Så selvom man har designet en klassiker som Nørgaard t-shirten, så kan man kun komme efter efterligninger, hvis der er tale om eksakte kopier.

Har man derimod lavet et design-ikon som Hermès Birkin-taske, så kan man nyde ophavsretlig beskyttelse. Sø- og Handelsretten har nemlig i en konkret kopi-sag, fastslået, at Birkin-tasken nyder ophavsretlig beskyttelse. Begrundelsen var bl.a., at Birkin-tasken har en helt perfekt sammenhæng mellem de tre tunger, remmen og lukkemekanismen med hængelåsen .For at være beskyttet i henhold til ophavsretsloven, så skal der  være tale om et kunstnerisk værk – dvs. et nyskabende unikt design – så beskyttelsen er begrænset til de helt enestående produkter.

Hvis man har designet et mere varigt kendetegn for sine varer, f.eks. i form af en speciel form på en sko eller en taske, eller et mærke eller logo, så kan man varemærkeregistrere kendetegnet. Som eksempel kan nævnes Nikes Swoosh eller Mulberrys træ. Men også Birkin’s Hermes taske og Louis Vuittons mønstre (og logoer) er varemærkeregisteret. Med en varemærkeregistrering i hånden kan man håndhæve sine rettigheder overfor efterligninger, når der er risiko for at forbrugerne forveksler produkterne.

Har man ikke designet noget kunstnerisk værk eller et særligt kendetegn, så må man altså nøjes med den begrænsede beskyttelse som markedsføringsloven giver. Men selvom beskyttelsen er begrænset, så kan man altså godt komme efter eksakte (og næsten eksakte) efterligninger.